Sidst jeg var i Danmark, hørte jeg igen, hvordan nogle af os nedstammer fra greven af Hardenberg. Der er ganske vist en forbindelse, men den er længere væk end som så. Hvad jeg hørte var, at Karoline, Lars og Ane Kirstines ældste, i virkeligheden er datter af greven, at Margrethe også er af adelige herkomst, og at hendes dåbsattest vidner om dette. Lutter myte!!

Den rigtige historie er, at Karoline, Ane Kirstine ældste søster, højst sandsynligt er datter af greven af Hardenberg. Dorthea Larsdatter - Ane Kirstines mor - tjente på godset og blev meget belejligt gravid samtidig med grevinden. Belejligt, fordi grevinder selvfølgelig ikke ammede deres egne børn, så Dorthea var til tjeneste på den rigtige tid, sikkert fordi greven havde sørget for, at det skete sådan. Det er kun spekulation, men logisk spekulation, for Dorthea blev givet et fæstested (jordbrug) under godset, og på det tidspunkt var det ikke almindeligt, at kvinder var ejere af den slags, så vi kan konkludere, at hun må have leveret en meget speciel tjeneste for at blive berettiget til den betaling. Om Lars Olsen blev fundet til hende, eller om han var hendes eget valg, ved jeg ikke; men de blev da gift, fik det hele til at se anstændigt ud, og boede på Dortheas ejendom, hvor Lars dyrkede jorden, mens Dorthea var amme og senere guvernante på godset.

Historien fortsætter med, at Dortheas andet barn også var grevens og ankom samtidig med grevindens næste. Jeg ved ikke, om det er rigtigt; men denne fortsættelse er uden tvivl skyld i, at Margrethes herkomst er blevet en del af myten. Der er bare det at sige til det, at Margrethe var ikke Lars og Ane Kirstines andet barn. Morten, som døde af difteritis i 1890, var nummer to, og bortset fra det var begge deres fødsler en generation senere, end da greven var involveret.

Myten stammer sikkert fra, at både Ane Kirstine ældste søster og ældste datter begge hed Karoline. Det kan da ikke være fordi, vi vil prøve at gøre os finere, end vi er? Jeg mener, vi er fine nok.

Sidst opdateret 26/09/05
Owner, designer & maintainer: Brigit O'Connell
    Send mig en mail